Hvad er migræne? Symptomer, faser og hvorfor hjernen reagerer

Migræne er en primær hovedpinesygdom

En primær hovedpinesygdom betyder, at hovedpinen i sig selv er sygdommen. Den skyldes ikke nødvendigvis en tumor, infektion, blødning eller blodprop. Det er derfor, typisk migræne med normal neurologisk undersøgelse ofte diagnosticeres ud fra sygehistorien og ikke ud fra en scanning.

Det afgørende er mønstret. Migræne kan være ensidig eller dobbeltsidig, dunkende eller trykkende, med eller uden aura og med eller uden opkast. Diagnosen handler derfor om helheden: varighed, smertegrad, ledsagesymptomer, funktionstab, gentagelse over tid og fravær af faresignaler.

Internationalt definerer ICHD-3 migræne uden aura som tilbagevendende anfald, der typisk varer 4-72 timer hos voksne, har migræneprægede smerteegenskaber og ledsages af kvalme/opkast eller lys- og lydfølsomhed.

Typiske symptomer

Mange forbinder migræne med kraftig, dunkende smerte i den ene side af hovedet. Det er almindeligt, men ikke et krav. En del oplever trykkende smerte, smerter i begge sider, smerter bag øjet, ømhed i nakke eller stærk følsomhed over for lys, lyd, lugte og bevægelse.

Kvalme er også typisk. Hos nogle bliver kvalmen så markant, at tabletter virker dårligere, fordi mavetømningen kan være langsommere under anfaldet. Det er en af grundene til, at en læge nogle gange kan anbefale kvalmestillende medicin eller andre formuleringer.

Hos børn kan migræne se anderledes ud. Hovedpinen kan være kortere, mere dobbeltsidig og ledsaget af mavesmerter, bleghed, irritabilitet, opkast eller et tydeligt behov for søvn.

• Moderat til svær hovedpine.
• Forværring ved almindelig aktivitet.
• Kvalme eller opkast.
• Lys- og lydfølsomhed.
• Træthed, koncentrationsbesvær og ømhed efter anfald.

Hvem får migræne?

Migræne rammer både børn, unge og voksne. Forekomsten er omtrent ens hos drenge og piger før puberteten, men efter puberteten bliver migræne tydeligt hyppigere hos kvinder. Hormonelle udsving, især ændringer i østrogen, spiller en vigtig rolle for mange.

Globalt er migræne blandt de mest udbredte og invaliderende neurologiske sygdomme. WHO beskriver hovedpinesygdomme som meget almindelige på verdensplan, og nyere globale analyser anslår, at migræne rammer over én milliard mennesker.

Arv betyder også meget. De fleste tilfælde skyldes mange genetiske faktorer med lille effekt, mens sjældne former som familiær hemiplegisk migræne kan være knyttet til mere specifikke mutationer. En familiehistorik øger sandsynligheden, men er ikke nødvendig for diagnosen.

Hvorfor får man migræne?

Den mest praktiske forklaring er en tærskelmodel. Nogle mennesker har en biologisk sårbarhed i hjernen. Når belastninger som søvnmangel, hormonfald, stress, faste, dehydrering, alkohol, kraftigt lys eller sanseoverbelastning lægger sig oven i hinanden, kan tærsklen blive overskredet.

Det betyder ikke, at triggeren er den egentlige årsag. Chokolade, lys eller stress kan være det, der vælter læsset den dag, men migrænen ligger i hjernens måde at regulere smerte, sanser og autonome funktioner på.

Forskningen peger på flere systemer: hypothalamus kan være aktiv tidligt i anfaldet, trigeminovaskulære baner formidler smerte fra hjernehinder og blodkar, og CGRP kan forstærke smerte- og inflammationssignaler. Ved aura spiller cortical spreading depression sandsynligvis en central rolle.

Den gamle ide om migræne som en ren karsygdom er derfor for snæver. Migræne forstås i dag som en neurobiologisk og neurovaskulær sygdom, hvor smertebaner, sansebearbejdning, neuropeptider, hormoner og hjernens netværk arbejder sammen.

Migræne eller almindelig hovedpine?

Hovedpine er et symptom; migræne er en bestemt neurologisk hovedpinesygdom. Det svarer til forskellen på hoste og astma: det ene beskriver en oplevelse, mens det andet beskriver et tilbagevendende sygdomsmønster med egne kriterier og mekanismer.

Migræne påvirker typisk funktion og sanser mere end almindelig mild hovedpine. Kvalme, forværring ved bevægelse og behov for at trække sig fra lys og lyd taler for migræne, mens spændingshovedpine oftere er mildere, trykkende og ikke bliver værre ved aktivitet. De to typer kan dog forekomme hos samme person.

Hvordan føles migræne konkret? Det varierer fra anfald til anfald. Den fokuserede guide til migræne symptomer gennemgår forvarsler, smerte, kvalme, aura og efterfasen, mens guiden til migræneanfald samler forløb, varighed og en praktisk anfaldsplan.

Migræne med aura er en særlig form med reversible neurologiske symptomer. Den skal adskilles fra almindelige forvarsler og fra akutte neurologiske tilstande, især ved første eller ændrede episode.