Spændingshovedpine: symptomer, årsager og hvorfor den kan blive kronisk

Typiske symptomer ved spændingshovedpine

Spændingshovedpine beskrives ofte som et tryk, en hjelm, et bånd, en stram ring eller en træthed i hovedet. Smerten sidder ofte i begge sider, men kan også mærkes mest i pande, tindinger, isse, baghoved, nakke, skuldre eller kæbemuskler.

Smerten er typisk mild til moderat og ikke pulserende. Den bliver normalt ikke værre af almindelig aktivitet som at gå, tage trapper eller lave lette hverdagsopgaver. Det adskiller den fra klassisk migræne, hvor aktivitet ofte forværrer anfaldet.

Der er som regel ikke opkast og ikke tydelig migræneaura. Nogle kan dog have let lys- eller lydfølsomhed, og der kan være overlap med migræne, især hvis hovedpinen er hyppig.

• Trykkende eller strammende smerte.
• Ofte dobbeltsidig.
• Mild til moderat intensitet.
• Normalt ikke aktivitetsforværret.
• Ømhed i nakke, skuldre, hovedbund, tindinger eller kæbe kan forekomme.

Episodisk og kronisk spændingshovedpine

ICHD-3 opdeler spændingshovedpine i sjælden episodisk, hyppig episodisk og kronisk spændingshovedpine. Skellet handler især om antal dage med hovedpine.

Hyppig episodisk spændingshovedpine ligger typisk på 1-14 dage om måneden i mere end 3 måneder. Kronisk spændingshovedpine defineres som hovedpine mindst 15 dage om måneden i mere end 3 måneder.

Det skel er vigtigt, fordi kronisk spændingshovedpine ofte kræver en anden strategi end enkeltstående episoder. Her skal man se på medicinoverforbrug, søvn, stress, smertefølsomhed, nakke/skuldre, humør, arbejde og eventuel forebyggende behandling.

Den skyldes ikke altid bare spændte muskler

Navnet kan være misvisende. Spændingshovedpine kan godt hænge sammen med muskulær belastning, nakke/skulder-ømhed, kæbespænding, statisk skærmarbejde eller stress, men moderne forståelse er bredere end bare muskelspænding.

Ved episodisk spændingshovedpine spiller perifere mekanismer ofte en større rolle. Det kan være ømhed i perikranielle muskler, tindinger, kæbe, nakke, skuldre og myofascielle triggerpunkter.

Ved kronisk spændingshovedpine bliver central sensibilisering vigtigere. Det betyder, at nervesystemets smertebaner bliver mere følsomme, så signaler fra muskler, hud, nakke eller kæbe lettere opleves som smerte. Derfor er det ikke altid nok med massage eller en enkelt ergonomisk ændring.

Hvad kan udløse eller vedligeholde spændingshovedpine?

Typiske medvirkende faktorer er søvnmangel, uregelmæssige måltider, dehydrering, langvarigt statisk arbejde, skærmbelastning, dårlig variation i arbejdsstillinger, kæbespænding, stress, bekymring, psykisk belastning og for lidt eller for ensidig fysisk aktivitet.

Det betyder ikke, at spændingshovedpine er din egen skyld. Det betyder, at hovedpinen ofte opstår i et samspil mellem krop, nervesystem og hverdag. Små belastninger kan tilsammen sænke tærsklen.

Hvis hovedpinen er hyppig, er det bedre at lede efter gentagne mønstre end efter én enkelt årsag. En hovedpinekalender kan vise, om hovedpinen følger arbejde, søvn, stress, medicinforbrug, menstruation, skærm eller bestemte belastninger.

Hvornår bør du søge læge?

Søg læge, hvis hovedpinen er ny, hyppig, bliver værre, påvirker arbejde eller hverdag, kræver smertestillende mange dage om måneden, eller hvis den ikke passer med et kendt mønster.

Søg akut hjælp ved pludselig eksplosiv hovedpine, neurologiske symptomer, feber, nakkestivhed, bevidsthedspåvirkning, hovedtraume, nyt smertefuldt rødt øje med synspåvirkning eller ny hovedpine under graviditet eller efter fødsel.

Spændingshovedpine er som regel ikke farlig, men diagnosen bør ikke bruges som forklaring på hovedpine, der er ny, markant anderledes eller ledsaget af faresignaler.