Mønster
Hvor ofte anfald kommer, hvor længe de varer, og om de ligner hinanden fra gang til gang.
Diagnose
Migræne eller noget andet? Diagnose, aura og faresignaler
Migræne diagnosticeres primært ud fra historien: hvordan anfaldet starter, hvor længe det varer, hvilke symptomer der følger med, og om mønstret gentager sig. Samtidig er det vigtigt at kende faresignalerne, fordi ny eller anderledes hovedpine ikke altid skal forklares som migræne.
Det lægen typisk spørger ind til
Ledsagesymptomer
Kvalme, opkast, lys- og lydfølsomhed, aura, svimmelhed, nakkesmerter og funktionstab.
Medicinforbrug
Hvor mange dage om måneden der bruges smertestillende, triptaner eller anden akut medicin.
Faresignaler
Ny debut, pludselig voldsom smerte, neurologiske udfald, feber, kræft, immunsuppression eller graviditet/postpartum.
Aura udvikler sig typisk gradvist
Aura kan ligne andre neurologiske tilstande. Første anfald eller atypiske symptomer bør vurderes af læge.
Starter ofte visuelt
Zigzag-linjer, flimren, lyse figurer eller blinde pletter er almindelige.
Kan sprede sig
Symptomer kan bevæge sig gradvist og efterfølges af prikken, føleforstyrrelser eller sprogbesvær.
Går tilbage igen
Aura er som udgangspunkt reversibel. Ved vedvarende eller nye symptomer skal man ikke vente passivt.
Diagnosen er primært klinisk
Migræne stilles som regel ud fra sygehistorie og neurologisk undersøgelse. Der findes ikke en rutinemæssig biomarkør, blodprøve eller scanning, der alene kan bekræfte migræne.
ICHD-3-kriterierne bruges internationalt som klassifikationsramme. Migræne uden aura kræver et gentaget anfaldsmønster med typisk varighed og symptomer. Migræne med aura kræver mindst to anfald med fuldt reversible neurologiske symptomer, der ofte udvikler sig gradvist.
I praksis er det ikke nok at spørge, om hovedpinen er ensidig eller dunkende. Lægen vil også se på kvalme, lys- og lydfølsomhed, forværring ved aktivitet, varighed, medicinforbrug, menstruationsrelation, søvn, stress, familiehistorik og om der er neurologiske udfald.
Hovedpinekalenderen er et stærkt værktøj
En hovedpinekalender gør migræne konkret. Den viser, hvor mange hovedpinedage og migrænedage der er pr. måned, hvor ofte akut medicin bruges, om anfald hænger sammen med menstruation, og om behandling faktisk ændrer noget.
Kalenderen er særlig vigtig ved mistanke om kronisk migræne, medicinoverforbrug eller behov for forebyggende behandling. Den giver også et bedre grundlag for at vurdere, om et lægemiddel virker, frem for at man kun husker de værste dage.
Notér dato, varighed, smertegrad, kvalme, lys/lyd, aura, medicin, effekt, mulig trigger og funktionstab. Det behøver ikke være perfekt; kontinuiteten er vigtigere end detaljeringsgraden.
Hvornår er scanning relevant?
Scanning er ikke rutine ved et klassisk migrænemønster og normal neurologisk undersøgelse. Det skyldes, at scanningen ofte ikke forklarer migrænen, og at tilfældige fund kan skabe unødig usikkerhed.
Scanning eller akut vurdering kan derimod være relevant, hvis hovedpinen er ny, ændret, pludseligt opstået, ledsaget af neurologiske symptomer, starter efter 50-årsalderen, opstår ved kræft/immunsuppression, følger et traume, eller optræder i graviditet/postpartum med ny karakter.
Det praktiske princip er enkelt: kendt migræne med kendt mønster er én ting; første, værste eller anderledes hovedpine er noget andet.
Røde flag: her bør man søge hjælp
Søg akut hjælp ved pludselig eksplosiv hovedpine, der topper på sekunder til minutter. Det kaldes ofte thunderclap headache og kan være tegn på alvorlig blødning eller anden akut tilstand.
Andre røde flag er ny svaghed, ansigtslammelse, talebesvær, dobbeltsyn, ny krampe, bevidsthedspåvirkning, feber og nakkestivhed, hovedpine efter hovedtraume, ny hovedpine ved kræft eller immunsuppression, progressivt forværret hovedpine eller hovedpine udløst af hoste, sex, fysisk anstrengelse eller stillingsændring.
SNNOOP/SNOOP-systemerne bruges internationalt til at huske faresignaler for sekundær hovedpine. De erstatter ikke lægelig vurdering, men de er et godt sikkerhedsnet.
- Pludselig værste hovedpine i livet.
- Nye neurologiske symptomer.
- Feber, nakkestivhed eller påvirket bevidsthed.
- Ny hovedpine efter 50-årsalderen.
- Ny eller markant anderledes hovedpine under graviditet eller efter fødsel.
Aura, TIA og stroke kan ligne hinanden
Migræneaura udvikler sig ofte gradvist, kan sprede sig fra syn til føleforstyrrelser eller sprog, og går typisk tilbage igen. TIA og stroke kan nogle gange begynde mere pludseligt og med negative symptomer som tab af kraft, syn eller følesans.
Men reglen er ikke sikker nok til selvdiagnose. Ny aura, aura med kraftnedsættelse, meget langvarig aura eller aura der ikke ligner ens tidligere anfald bør vurderes. Det gælder især ved vaskulære risikofaktorer, rygning, forhøjet blodtryk eller østrogenholdig prævention.
Har man kendt migræne, er det stadig vigtigt at reagere, hvis anfaldet bryder mønstret.
Komfort under anfald
Ro, mørke, kulde og varme kan indgå i en praktisk rutine
Hovedro er ikke medicinsk behandling. Det er et komfortprodukt, som kan bruges koldt eller varmt, med eller uden øjendel, når du ønsker roligere omgivelser omkring hoved og øjne.
FAQ
Kan en scanning vise migræne?
Normalt ikke. Migræne diagnosticeres primært ud fra symptomer og anfaldsmønster. Scanning bruges mest ved faresignaler eller atypisk forløb.
Hvornår skal jeg søge akut hjælp ved hovedpine?
Søg akut hjælp ved pludselig eksplosiv hovedpine, neurologiske symptomer, bevidsthedspåvirkning, feber/nakkestivhed eller første/markant anderledes anfald.
Er aura farligt?
Typisk kendt aura er som regel reversibel, men ny, anderledes, langvarig eller motorisk aura skal vurderes, fordi andre neurologiske tilstande kan ligne.
Hvad skal jeg skrive i en hovedpinekalender?
Skriv dato, varighed, smertegrad, symptomer, medicin, effekt, mulig trigger og om anfaldet påvirkede arbejde, skole eller hverdag.
Redaktionel transparens
Sådan er artiklen udarbejdet og gennemgået
Hovedro-redaktionen formidler offentligt tilgængelig viden om migræne og hovedpine med udgangspunkt i de kilder, der står ved artiklen.
- Artiklens emne og afgrænsning fastlægges, før teksten udarbejdes.
- Medicinske udsagn, tal, behandlingsafsnit og faresignaler kontrolleres mod de angivne primærkilder, retningslinjer og autoritative sundhedskilder.
- Produktinformation holdes tydeligt adskilt fra diagnose og behandling, og usikker evidens beskrives som usikker.
- Artiklen genlæses og dateres på ny, når centrale kilder, anbefalinger eller væsentlige tekstafsnit ændres.
Faglig status: Kildebaseret redaktionel gennemgang. Artiklen er ikke individuelt lægefagligt vurderet og erstatter ikke rådgivning fra en læge.