Migræne symptomer: sådan kan et anfald mærkes

De klassiske symptomer på migræne

De internationale ICHD-3-kriterier beskriver migræne uden aura som tilbagevendende anfald, hvor hovedpinefasen hos voksne typisk varer 4-72 timer uden effektiv behandling. Smerten har ofte mindst to af fire træk: den er ensidig, pulserende, moderat til svær eller bliver værre ved almindelig aktivitet. Samtidig optræder kvalme eller opkast og/eller både lys- og lydfølsomhed. ^[1]

Kriterierne er en klassifikationsramme, ikke en facitliste for hvert enkelt anfald. Migræne kan også være dobbeltsidig, føles som tryk frem for dunk og sidde bag et øje, i panden, ved tindingen eller sammen med nakkesmerter. Det er det gentagne samlede mønster, der er vigtigt.

Symptomer på migræne kan desuden variere fra anfald til anfald hos samme person. Derfor er en hovedpinekalender ofte mere oplysende end én enkelt beskrivelse: noter varighed, smerte, ledsagesymptomer, medicin, funktionstab og om anfaldet ligner de tidligere.

• Moderat eller svær hovedpine, ofte med behov for at sænke aktivitetsniveauet.
• Kvalme, nedsat appetit eller opkast.
• Følsomhed for lys, lyd, lugt, berøring eller bevægelse.
• Forværring ved trapper, gang eller anden almindelig aktivitet.
• Koncentrationsbesvær, træthed og behov for ro.

Forvarsler: tegn før hovedpinen begynder

Nogle mærker, at et migræneanfald er på vej, før hovedpinen starter. Denne tidlige fase kaldes prodrome eller forvarselsfasen. Mulige tegn er træthed, gab, nakkesmerter, ændret humør, koncentrationsbesvær, svimmelhed, øget tørst, hyppig vandladning eller lyst til bestemte fødevarer.

En systematisk gennemgang fandt stor variation mellem studierne og understregede, at forekomsten af forvarsler ikke kan fastslås præcist ud fra den daværende forskning. Det er derfor bedre at tale om mulige individuelle mønstre end om universelle tegn. ^[3] Nyere dagbogsdata fra en udvalgt gruppe, der kendte deres egne forvarsler, pegede især på lysfølsomhed, træthed, nakkesmerter, lydfølsomhed og koncentrationsbesvær. ^[4]

Cravings bliver ofte fejltolket som en trigger. Hvis lysten til chokolade allerede er et tidligt migræne symptom, kan chokoladen få skylden for et anfald, der faktisk var begyndt. En kalender hjælper med at skelne gentagne mønstre fra tilfældige sammenfald.

Under anfaldet: smerte, kvalme og sansefølsomhed

Hovedpinefasen er ofte den mest belastende del af et migræneanfald. Smerten kan tiltage over timer og gøre det svært at arbejde, læse, tale, køre bil eller tage sig af almindelige opgaver. Mange søger et mørkt og stille rum, fordi sanseindtryk opleves som en ekstra belastning.

Kvalme er ikke et sekundært detaljesymptom. Migræne kan påvirke mavetømningen, og opkast kan gøre tabletbehandling vanskelig. Hvis det gentager sig, er det relevant at tale med lægen om, hvordan den akutte behandling skal tilrettelægges, og om en anden formulering eller kvalmestillende behandling passer bedre. ^[6]

Nakkesmerter kan både være et tidligt symptom og en del af selve anfaldet. Det betyder ikke automatisk, at nakken er årsagen. Migræne og signaler fra nakke/hoved deler nervebaner, og nakkesmerter bør derfor vurderes i sammenhæng med resten af anfaldsmønstret.

Aura er noget andet end almindelige forvarsler

Migræne med aura giver fuldt reversible neurologiske symptomer, oftest synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller sprogforstyrrelser. Symptomerne udvikler sig typisk gradvist over mindst fem minutter, varer ofte 5-60 minutter og kan efterfølges af hovedpine. ^[2]

Visuel aura kan være zigzaglinjer, flimren, lysende figurer eller et område i synsfeltet, der mangler. Føleaura kan begynde som prikken i en hånd og sprede sig op i armen eller ansigtet. Sprogaura kan gøre det svært at finde eller formulere ord.

Aura migræne og forvarsler er altså ikke synonymer. Træthed og gab er almindelige forvarsler; et gradvist voksende synsfænomen er typisk aura. Den detaljerede guide til migræne med aura gennemgår varighed, synsforstyrrelser, aura uden hovedpine og forskellen på aura og akutte neurologiske faresignaler.

Efter anfaldet: migrænen kan hænge ved

Når hovedpinen letter, er anfaldet ikke nødvendigvis slut. I postdromen eller efterfasen kan man føle sig udmattet, uklar, irritabel, svimmel, øm eller fortsat følsom for lys og lyd. Nogle beskriver det som migrænetømmermænd.

I den internationale CaMEO-undersøgelse rapporterede mange symptomer både før og efter hovedpinefasen, og disse faser var forbundet med et selvstændigt funktionstab. Resultaterne viser, hvorfor anfaldsbyrde ikke bør måles kun i timer med hovedpine. ^[4]

Planlæg om muligt lidt luft omkring svære anfald, og registrér hvor længe efterfasen varer. Hvis du vurderer behandling sammen med lægen, er hurtigere tilbagevenden til normal funktion et lige så relevant mål som lavere smerte.

Migræne eller hovedpine af en anden type?

Spændingshovedpine er oftere mild til moderat, trykkende og ikke forværret af almindelig aktivitet. Kvalme og tydelig lys- og lydfølsomhed taler mere for migræne, men de to typer kan forekomme hos samme person. Sammenligningen mellem spændingshovedpine og migræne kan hjælpe med at sætte ord på forskellene.

Klyngehovedpine giver typisk meget stærke, kortere og ensidige anfald omkring øjet med tåreflåd, tilstoppet næse og udtalt uro. Hovedpine fra infektion, medicinoverforbrug, øjensygdom eller andre årsager kræver en anden vurdering. Derfor bør nye eller uklare mønstre vurderes af læge frem for selvdiagnosticeres ud fra én symptomliste.

Hos børn kan anfald være kortere og mere dobbeltsidige. Mavesmerter, bleghed, opkast, irritabilitet eller tydeligt søvnbehov kan fylde mere end en klassisk ensidig hovedpine. ^[5]

Faresignaler: hvornår skal du reagere?

Søg akut hjælp ved en pludselig eksplosiv hovedpine, der topper på sekunder eller få minutter, eller ved nye symptomer som lammelse, ansigtsasymmetri, vedvarende talebesvær, krampe, påvirket bevidsthed, feber med nakkestivhed eller synstab. Første eller markant anderledes neurologiske symptomer bør ikke afventes som kendt aura.

Kontakt også læge ved et tydeligt ændret hovedpinemønster, gradvis forværring, ny hovedpine efter 50-årsalderen, hovedpine under graviditet eller kort efter fødsel, hovedpine efter traume eller hovedpine ved kræft eller immunsuppression.

Den særskilte guide til migrænediagnose og faresignaler samler de spørgsmål, lægen typisk stiller, og forklarer, hvornår scanning kan være relevant.

Sådan beskriver du symptomerne præcist

Skriv tre til seks uger ned, hvis det er muligt: dato, starttid, varighed, placering, smertegrad, kvalme, lys/lyd, aura, medicin og effekt. Registrér også hvor meget anfaldet begrænsede arbejde, søvn, motion eller familieliv.

Fortæl lægen, om symptomerne er nye, om de skifter side, om du har hovedpinefri dage, og hvor mange dage om måneden du bruger akut medicin. Det gør det lettere at skelne episodisk fra kronisk migræne og opdage medicinoverforbrug.

Målet er ikke at bevise en bestemt diagnose, men at give et pålideligt billede af forløbet. Et gentaget mønster over tid er ofte mere diagnostisk værdifuldt end smerteordet alene.