Behandling af spændingshovedpine: fra vaner og øvelser til medicin

Start med korrekt diagnose

Behandlingen afhænger af, om der er tale om sjælden episodisk spændingshovedpine, hyppig episodisk spændingshovedpine, kronisk spændingshovedpine, migræneoverlap, medicinoverforbrug eller sekundær hovedpine.

Hvis hovedpinen er hyppig, bør diagnosen ikke kun baseres på en enkelt dag. En hovedpinekalender viser antal hovedpinedage, medicindage, migrænetræk, triggere og effekt af behandling.

Ved faresignaler eller ny, anderledes hovedpine skal man ikke starte med selvbehandling. Her bør lægelig vurdering komme først.

Ikke-medicinsk behandling

Ikke-medicinske tiltag er centrale, især ved hyppig eller kronisk spændingshovedpine. Det handler ikke om perfekte rutiner, men om at sænke den samlede belastning på smerte- og muskelapparatet.

Praktiske fokusområder er stabil søvn, nok væske, regelmæssige måltider, skærmpauser, variation i arbejdsstillinger, synsbelastning, kæbespænding, fysisk aktivitet og stresshåndtering.

NNBV fremhæver aktiv fysioterapi, arbejdsstillinger, holdningskorrektion og daglige hjemmeøvelser. Passiv behandling alene, som massage uden aktiv plan, har typisk mindre varig effekt.

• Lav korte pauser fra statisk skærmarbejde.
• Skift arbejdsstilling før nakke og skuldre låser.
• Træn gradvist nakke, skuldre og øvre ryg.
• Brug afspænding eller vejrtrækning ved højt alarmberedskab.
• Før dagbog, så du kan se om tiltagene faktisk hjælper.

Akut medicin ved spændingshovedpine

Ved enkeltstående episoder kan paracetamol, acetylsalicylsyre eller NSAID være relevant, afhængigt af alder, mave, nyrer, blødningsrisiko, graviditet og anden medicin. Det bør vurderes individuelt.

NICE anbefaler at overveje aspirin, paracetamol eller NSAID til akut behandling af spændingshovedpine, men fraråder opioider. Aspirin bør ikke gives til personer under 16 år på grund af risiko for Reyes syndrom.

Pointen er ikke at undgå al medicin. Pointen er at bruge den strategisk og undgå, at akut medicin bliver en hyppig vane, der fastholder hovedpine.

Hvad bør man undgå?

Opioider bør undgås ved spændingshovedpine. De giver risiko for afhængighed, bivirkninger, dårlig langsigtet hovedpinekontrol og medicinoverforbrug.

Triptaner, gepants og ergoter er migrænespecifik medicin og er normalt ikke førstevalg ved ren spændingshovedpine. Hvis man oplever effekt af migrænemedicin, kan det være et tegn på migræneoverlap, som bør vurderes.

Det er også en fejl kun at jage lokale spændinger, hvis hovedpinen er kronisk. Ved central sensibilisering skal planen ofte også omfatte søvn, smerteforståelse, gradueret aktivitet, stress og medicinforbrug.

Forebyggende behandling ved hyppig eller kronisk spændingshovedpine

Forebyggende behandling kan overvejes ved kronisk eller hyppig episodisk spændingshovedpine, især hvis hovedpinen påvirker funktion, søvn, arbejde eller livskvalitet, eller hvis akut medicin bruges for ofte.

Amitriptylin er ofte førstevalg i retningslinjer for forebyggelse af kronisk spændingshovedpine. Det bruges i lavere doser end ved depression og startes typisk lavt med gradvis justering efter effekt og bivirkninger. Det skal vurderes og ordineres af læge.

Mirtazapin eller venlafaxin kan være alternativer hos udvalgte, men evidensen er mindre stærk. Behandling bør monitoreres med hovedpinekalender, så man kan se om antallet af dage, styrken eller medicinforbruget falder.

Kulde, varme og ro som støtte

Nogle oplever, at ro, mørke, kulde eller varme gør det lettere at komme gennem en hovedpinedag. Det er ikke en behandling, der fjerner spændingshovedpine som sygdom, men det kan være et praktisk komfortredskab.

Ved spændingshovedpine kan varme føles rart for nakke og skuldre hos nogle, mens kulde kan føles bedre omkring pande, tindinger eller øjne hos andre. Det er individuelt, og det bør ses som støtte ved siden af den egentlige plan.

Hvis hovedpinen bliver hyppig, skal komfort ikke erstatte diagnose, dagbog og vurdering af medicinforbrug.