Typer af migræne: uden aura, med aura, kronisk og sjældne former

Migræne uden aura

Migræne uden aura er den mest almindelige type. Den beskrives ofte som anfald med moderat til svær hovedpine, forværring ved aktivitet og ledsagesymptomer som kvalme eller lys- og lydfølsomhed.

ICHD-3 kræver mindst fem anfald for den formelle klassifikation, fordi enkelte anfald kan ligne andre hovedpinetilstande. Hos børn og unge kan anfald være kortere og smerterne oftere dobbeltsidige.

Mange med migræne uden aura har også tydelige forvarsler eller postdrome. Det kan være træthed, gab, nakkestivhed, cravings eller udmattelse efter anfaldet.

Migræne med aura

Migræne med aura indebærer forbigående neurologiske symptomer. Synsaura er mest almindelig og kan opleves som flimren, zigzag-linjer, lysende figurer eller blinde pletter. Andre auraformer kan give prikken, føleforstyrrelser eller sprogvanskeligheder.

Aura udvikler sig typisk gradvist og forsvinder igen. Det er netop den gradvise udvikling og reversibiliteten, der ofte adskiller kendt aura fra mange akutte neurologiske hændelser, men forskellen er ikke sikker nok til selvdiagnose ved nye symptomer.

Mange har både anfald med aura og anfald uden aura. Det er derfor ikke unormalt, at migrænemønstret varierer fra gang til gang.

Kronisk migræne

Kronisk migræne defineres som hovedpine mindst 15 dage om måneden i mere end 3 måneder, hvor mindst 8 dage om måneden har migrænekarakter. Det er ikke bare mange anfald; det er et andet belastningsniveau.

Kronisk migræne kan udvikle sig fra episodisk migræne. Risikofaktorer kan være høj anfaldsfrekvens, medicinoverforbrug, søvnproblemer, stress, depression, angst, overvægt eller andre smertetilstande.

Ved kronisk migræne er hovedpinekalender og medicinoptælling særlig vigtig. Det er svært at behandle effektivt, hvis man ikke ved, hvor mange dage der faktisk er hovedpine, migræne og akut medicin.

Menstruationsrelateret migræne

Menstruationsrelateret migræne opstår typisk i dagene omkring menstruation. Den forklares ofte med fald i østrogen og kan hos nogle være mere langvarig, mere intens og sværere at behandle end andre anfald.

Hvis mønstret er tydeligt, kan en kalender hjælpe med at forudsige anfald og planlægge behandling med lægen. Det er især relevant, hvis anfaldene kommer meget regelmæssigt i samme del af cyklus.

Migræne med aura har også betydning for valg af prævention, fordi østrogenholdig kombineret hormonel prævention kan være problematisk ved aura og vaskulære risikofaktorer.

Vestibulær migræne

Vestibulær migræne giver svimmelhed, balanceproblemer, bevægelsesfølsomhed og kvalme. Nogle har samtidig klassisk migrænehovedpine, mens andre primært oplever svimmelhed.

Tilstanden kan forveksles med øre-/balanceproblemer, Ménières sygdom, angst eller nakkebetinget svimmelhed. Nye eller atypiske svimmelhedsanfald bør derfor vurderes fagligt, især hvis der er høretab, neurologiske symptomer eller markant ændring.

Sjældne auraformer

Hemiplegisk migræne er en sjælden form, hvor auraen kan give forbigående kraftnedsættelse eller lammelseslignende symptomer. Første anfald eller ny type kraftnedsættelse skal vurderes som muligt stroke/TIA, indtil andet er afklaret.

Migræne med hjernestammeaura kan give svimmelhed, dobbeltsyn, talebesvær, tinnitus, nedsat hørelse, koordinationsbesvær eller bevidsthedspåvirkning uden motorisk svaghed. Fordi symptomerne overlapper med alvorlige tilstande, kræver typen grundig vurdering.

Retinal migræne er sjælden og indebærer forbigående synssymptomer i ét øje. Det skal ikke forveksles med almindelig visuel aura, der typisk kommer fra hjernebarken og kan opleves i synsfeltet snarere end i selve øjet.

Migræne hos børn og unge

Hos børn kan migræne være kortere, mere dobbeltsidig og sværere at beskrive. Barnet kan blive blegt, træt, irritabelt, kaste op eller klage over mavepine. Behovet for at sove eller trække sig fra lys og lyd kan være tydeligere end selve beskrivelsen af smerten.

Før puberteten er migræne omtrent lige hyppig hos drenge og piger. Efter puberteten bliver migræne hyppigere hos piger, hvilket passer med den hormonelle påvirkning, man også ser hos voksne.

Behandling hos børn bør altid vurderes med alder, vægt, skole, bivirkninger og familiehistorik i tankerne. AAN/AHS har særskilte retningslinjer for akut og forebyggende behandling hos børn og unge.