Migræne
Ofte moderat til svær, aktivitetsforværret og ledsaget af kvalme, lysfølsomhed eller lydfølsomhed.
Hovedpine forklaret
Hovedpine er ikke én sygdom. Det kan være en primær hovedpinesygdom som migræne, spændingshovedpine eller klyngehovedpine, men det kan også være et symptom på noget andet. Det vigtige er at kende mønstret, genkende faresignaler og vide, hvornår hovedpine skal vurderes af læge.

De fleste tilbagevendende hovedpiner er primære, men diagnosen afhænger af mønster, ledsagesymptomer og faresignaler.
Ofte moderat til svær, aktivitetsforværret og ledsaget af kvalme, lysfølsomhed eller lydfølsomhed.
Typisk trykkende eller strammende, ofte i begge sider og som regel mild til moderat.
Sjælden, men meget voldsom. Sidder ofte omkring det ene øje og ledsages af tåreflåd, rødt øje eller stoppet næse.
Skyldes en anden årsag, for eksempel infektion, traume, medicinoverforbrug, øjensygdom eller blodkarsygdom.
Er hovedpinen ny, tilbagevendende, daglig, anfaldsvis eller gradvist tiltagende?
Kvalme, lysfølsomhed, aura, feber, nakkestivhed, øjensymptomer og neurologiske symptomer ændrer vurderingen.
Hyppig brug af akut hovedpinemedicin kan i sig selv fastholde eller forværre hovedpine.
Første, værste, pludselige eller markant anderledes hovedpine skal ikke bare forklares som almindelig hovedpine.
Hovedpine er smerte i hoved, ansigt, nakke eller overgangen mellem nakke og kranie. Hjernen selv har ikke almindelige smertereceptorer på samme måde som hud og muskler. Smerten kommer typisk fra smertefølsomme strukturer som hjernehinder, blodkar, kranienerver, nakke- og hovedbundsmuskler, bihuler, øjne, tænder, kæbeled eller nervesystemets smertebaner.
Det er derfor hovedpine kan føles meget forskelligt. Den kan være trykkende, dunkende, borende, stikkende, ensidig, dobbeltsidig, komme i anfald eller være næsten konstant. Den kliniske vurdering handler ikke kun om hvor det gør ondt, men også om varighed, hyppighed, ledsagesymptomer, udvikling over tid og om der er faresignaler.
WHO beskriver hovedpinesygdomme som nogle af de mest almindelige neurologiske tilstande i verden. Det gør dem ikke uvigtige. Gentagne hovedpiner kan påvirke arbejde, søvn, familie, koncentration og livskvalitet markant.
Primær hovedpine betyder, at hovedpinen er selve sygdommen. Migræne, spændingshovedpine og klyngehovedpine er de vigtigste eksempler. Her er målet at stille en positiv diagnose ud fra mønsteret og behandle hovedpinesygdommen direkte.
Sekundær hovedpine betyder, at hovedpinen skyldes noget andet. Det kan være medicinoverforbrug, infektion, hovedtraume, øjensygdom, bihuleproblemer, tand- eller kæbeproblemer, blodkarsygdom, forhøjet eller lavt tryk omkring hjernen eller andre sygdomme.
De fleste tilbagevendende hovedpiner er ikke farlige, men ny eller ændret hovedpine skal vurderes anderledes end et kendt, stabilt mønster. Det er især vigtigt, hvis hovedpinen er pludselig, meget voldsom eller ledsaget af neurologiske symptomer.
Migræne varer typisk timer til dage og kan give kvalme, lysfølsomhed, lydfølsomhed og forværring ved aktivitet. Nogle har aura med synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller sprogbesvær før eller under anfaldet.
Spændingshovedpine er den hyppigste hovedpinetype. Den er typisk pressende eller strammende, ofte i begge sider af hovedet, mild til moderat og forværres normalt ikke af almindelig aktivitet. Den kan dog stadig være meget belastende, især hvis den bliver hyppig eller kronisk.
Klyngehovedpine er langt sjældnere, men meget intens. Den sidder ofte omkring det ene øje og kan give tåreflåd, rødt øje, stoppet eller løbende næse, hængende øjenlåg eller uro under anfaldet.
Medicinoverforbrugshovedpine er en sekundær hovedpine, men den er så almindelig ved tilbagevendende hovedpine, at den altid bør overvejes, hvis medicinforbruget er højt.

Søg akut hjælp ved pludselig eksplosiv hovedpine, der topper inden for få minutter, især hvis den føles som den værste hovedpine i livet. Det kan være tegn på en akut alvorlig tilstand.
Andre faresignaler er ny lammelse, føleforstyrrelser, talebesvær, forvirring, kramper, dobbeltsyn, bevidsthedspåvirkning, feber, nakkestivhed, nyligt hovedtraume, ny hovedpine ved kræft eller immunsuppression, ny hovedpine i graviditet eller efter fødsel, ny hovedpine efter 50-årsalderen eller et smertefuldt rødt øje med synspåvirkning.
Et praktisk princip er at reagere på brud i mønstret. Kendt hovedpine, der opfører sig som den plejer, er én situation. Ny, anderledes, hurtigt tiltagende eller neurologisk ledsaget hovedpine er en anden.
En hovedpinedagbog er ofte det mest praktiske første skridt, hvis hovedpine kommer igen. Den hjælper med at skelne mellem migræne, spændingshovedpine, medicinoverforbrug og blandede mønstre.
Notér dato, varighed, smertegrad, placering, kvalme, lys- og lydfølsomhed, aura, medicin, effekt, søvn, stress, menstruation, skærmarbejde, fysisk aktivitet og mulige triggere. Det behøver ikke være perfekt; kontinuiteten er vigtigere end detaljegraden.
NICE anbefaler hovedpinedagbog som hjælp til diagnose og opfølgning, og Dansk Hovedpine Selskabs referenceprogram anbefaler også dagbog/kalender, når alvorlig sekundær hovedpine er udelukket.
Komfort under anfald
Hovedro er ikke medicinsk behandling. Det er et komfortprodukt, som kan bruges koldt eller varmt, med eller uden øjendel, når du ønsker roligere omgivelser omkring hoved og øjne.
Primær hovedpine er selve hovedpinesygdommen, for eksempel migræne eller spændingshovedpine. Sekundær hovedpine skyldes en anden tilstand, som skal vurderes og behandles.
Hovedpine bør vurderes hurtigt ved pludselig voldsom debut, neurologiske symptomer, feber/nakkestivhed, traume, ny hovedpine efter 50 år eller markant ændring i mønstret.
Ja. Spændingshovedpine er meget almindelig og beskrives typisk som trykkende eller strammende hovedpine i begge sider.
Det er en god ide ved tilbagevendende eller hyppig hovedpine. Dagbogen gør mønster, medicinforbrug og mulige triggere tydeligere.
Redaktionel transparens
Hovedro-redaktionen formidler offentligt tilgængelig viden om migræne og hovedpine med udgangspunkt i de kilder, der står ved artiklen.
Faglig status: Kildebaseret redaktionel gennemgang. Artiklen er ikke individuelt lægefagligt vurderet og erstatter ikke rådgivning fra en læge.