+200 gode anmeldelser100 dages risikofri prøveDag til dag levering fra dansk lager

Hovedpine forklaret

Hovedpine: typer, årsager og hvornår du bør reagere

Hovedpine er ikke én sygdom. Det kan være en primær hovedpinesygdom som migræne, spændingshovedpine eller klyngehovedpine, men det kan også være et symptom på noget andet. Det vigtige er at kende mønstret, genkende faresignaler og vide, hvornår hovedpine skal vurderes af læge.

Udgivet 7. juli 2026Opdateret 10. juli 20268 min. læsetidGenerel sundhedsinformation
Vigtigt: Artiklen er generel information og ikke personlig lægelig rådgivning. Søg akut hjælp ved pludselig, ny, anderledes eller neurologisk ledsaget hovedpine.
Illustration af forskellige mønstre og placeringer ved hovedpine
Placering og smertekvalitet kan give spor, men det samlede mønster og ledsagesymptomer er vigtigere end ét enkelt tegn.

De store hovedpinegrupper

De fleste tilbagevendende hovedpiner er primære, men diagnosen afhænger af mønster, ledsagesymptomer og faresignaler.

Migræne

Ofte moderat til svær, aktivitetsforværret og ledsaget af kvalme, lysfølsomhed eller lydfølsomhed.

Spændingshovedpine

Typisk trykkende eller strammende, ofte i begge sider og som regel mild til moderat.

Klyngehovedpine

Sjælden, men meget voldsom. Sidder ofte omkring det ene øje og ledsages af tåreflåd, rødt øje eller stoppet næse.

Sekundær hovedpine

Skyldes en anden årsag, for eksempel infektion, traume, medicinoverforbrug, øjensygdom eller blodkarsygdom.

Sådan vurderes hovedpine praktisk

01

Mønster

Er hovedpinen ny, tilbagevendende, daglig, anfaldsvis eller gradvist tiltagende?

02

Ledsagesymptomer

Kvalme, lysfølsomhed, aura, feber, nakkestivhed, øjensymptomer og neurologiske symptomer ændrer vurderingen.

03

Medicinforbrug

Hyppig brug af akut hovedpinemedicin kan i sig selv fastholde eller forværre hovedpine.

04

Røde flag

Første, værste, pludselige eller markant anderledes hovedpine skal ikke bare forklares som almindelig hovedpine.

Hvad er hovedpine?

Hovedpine er smerte i hoved, ansigt, nakke eller overgangen mellem nakke og kranie. Hjernen selv har ikke almindelige smertereceptorer på samme måde som hud og muskler. Smerten kommer typisk fra smertefølsomme strukturer som hjernehinder, blodkar, kranienerver, nakke- og hovedbundsmuskler, bihuler, øjne, tænder, kæbeled eller nervesystemets smertebaner.

Det er derfor hovedpine kan føles meget forskelligt. Den kan være trykkende, dunkende, borende, stikkende, ensidig, dobbeltsidig, komme i anfald eller være næsten konstant. Den kliniske vurdering handler ikke kun om hvor det gør ondt, men også om varighed, hyppighed, ledsagesymptomer, udvikling over tid og om der er faresignaler.

WHO beskriver hovedpinesygdomme som nogle af de mest almindelige neurologiske tilstande i verden. Det gør dem ikke uvigtige. Gentagne hovedpiner kan påvirke arbejde, søvn, familie, koncentration og livskvalitet markant.

Primær og sekundær hovedpine

Primær hovedpine betyder, at hovedpinen er selve sygdommen. Migræne, spændingshovedpine og klyngehovedpine er de vigtigste eksempler. Her er målet at stille en positiv diagnose ud fra mønsteret og behandle hovedpinesygdommen direkte.

Sekundær hovedpine betyder, at hovedpinen skyldes noget andet. Det kan være medicinoverforbrug, infektion, hovedtraume, øjensygdom, bihuleproblemer, tand- eller kæbeproblemer, blodkarsygdom, forhøjet eller lavt tryk omkring hjernen eller andre sygdomme.

De fleste tilbagevendende hovedpiner er ikke farlige, men ny eller ændret hovedpine skal vurderes anderledes end et kendt, stabilt mønster. Det er især vigtigt, hvis hovedpinen er pludselig, meget voldsom eller ledsaget af neurologiske symptomer.

De vigtigste typer hovedpine

Migræne varer typisk timer til dage og kan give kvalme, lysfølsomhed, lydfølsomhed og forværring ved aktivitet. Nogle har aura med synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller sprogbesvær før eller under anfaldet.

Spændingshovedpine er den hyppigste hovedpinetype. Den er typisk pressende eller strammende, ofte i begge sider af hovedet, mild til moderat og forværres normalt ikke af almindelig aktivitet. Den kan dog stadig være meget belastende, især hvis den bliver hyppig eller kronisk.

Klyngehovedpine er langt sjældnere, men meget intens. Den sidder ofte omkring det ene øje og kan give tåreflåd, rødt øje, stoppet eller løbende næse, hængende øjenlåg eller uro under anfaldet.

Medicinoverforbrugshovedpine er en sekundær hovedpine, men den er så almindelig ved tilbagevendende hovedpine, at den altid bør overvejes, hvis medicinforbruget er højt.

Patient forklarer et ændret hovedpinemønster til en sundhedsperson
Ny, pludselig eller markant anderledes hovedpine bør vurderes ud fra symptomer, forløb og eventuelle faresignaler.

Faresignaler ved hovedpine

Søg akut hjælp ved pludselig eksplosiv hovedpine, der topper inden for få minutter, især hvis den føles som den værste hovedpine i livet. Det kan være tegn på en akut alvorlig tilstand.

Andre faresignaler er ny lammelse, føleforstyrrelser, talebesvær, forvirring, kramper, dobbeltsyn, bevidsthedspåvirkning, feber, nakkestivhed, nyligt hovedtraume, ny hovedpine ved kræft eller immunsuppression, ny hovedpine i graviditet eller efter fødsel, ny hovedpine efter 50-årsalderen eller et smertefuldt rødt øje med synspåvirkning.

Et praktisk princip er at reagere på brud i mønstret. Kendt hovedpine, der opfører sig som den plejer, er én situation. Ny, anderledes, hurtigt tiltagende eller neurologisk ledsaget hovedpine er en anden.

  • Pludselig voldsom hovedpine.
  • Ny neurologisk påvirkning.
  • Feber, nakkestivhed eller påvirket almentilstand.
  • Ny hovedpine efter traume, under graviditet eller efter 50-årsalderen.
  • Markant ændring i et kendt hovedpinemønster.

Hovedpinedagbog gør mønstret tydeligt

En hovedpinedagbog er ofte det mest praktiske første skridt, hvis hovedpine kommer igen. Den hjælper med at skelne mellem migræne, spændingshovedpine, medicinoverforbrug og blandede mønstre.

Notér dato, varighed, smertegrad, placering, kvalme, lys- og lydfølsomhed, aura, medicin, effekt, søvn, stress, menstruation, skærmarbejde, fysisk aktivitet og mulige triggere. Det behøver ikke være perfekt; kontinuiteten er vigtigere end detaljegraden.

NICE anbefaler hovedpinedagbog som hjælp til diagnose og opfølgning, og Dansk Hovedpine Selskabs referenceprogram anbefaler også dagbog/kalender, når alvorlig sekundær hovedpine er udelukket.

Komfort under anfald

Ro, mørke, kulde og varme kan indgå i en praktisk rutine

Hovedro er ikke medicinsk behandling. Det er et komfortprodukt, som kan bruges koldt eller varmt, med eller uden øjendel, når du ønsker roligere omgivelser omkring hoved og øjne.

Se Hovedro

FAQ

Hvad er forskellen på primær og sekundær hovedpine?

Primær hovedpine er selve hovedpinesygdommen, for eksempel migræne eller spændingshovedpine. Sekundær hovedpine skyldes en anden tilstand, som skal vurderes og behandles.

Hvornår er hovedpine farligt?

Hovedpine bør vurderes hurtigt ved pludselig voldsom debut, neurologiske symptomer, feber/nakkestivhed, traume, ny hovedpine efter 50 år eller markant ændring i mønstret.

Er spændingshovedpine den mest almindelige hovedpine?

Ja. Spændingshovedpine er meget almindelig og beskrives typisk som trykkende eller strammende hovedpine i begge sider.

Skal jeg føre hovedpinedagbog?

Det er en god ide ved tilbagevendende eller hyppig hovedpine. Dagbogen gør mønster, medicinforbrug og mulige triggere tydeligere.

Redaktionel transparens

Sådan er artiklen udarbejdet og gennemgået

Hovedro-redaktionen formidler offentligt tilgængelig viden om migræne og hovedpine med udgangspunkt i de kilder, der står ved artiklen.

  1. Artiklens emne og afgrænsning fastlægges, før teksten udarbejdes.
  2. Medicinske udsagn, tal, behandlingsafsnit og faresignaler kontrolleres mod de angivne primærkilder, retningslinjer og autoritative sundhedskilder.
  3. Produktinformation holdes tydeligt adskilt fra diagnose og behandling, og usikker evidens beskrives som usikker.
  4. Artiklen genlæses og dateres på ny, når centrale kilder, anbefalinger eller væsentlige tekstafsnit ændres.

Faglig status: Kildebaseret redaktionel gennemgang. Artiklen er ikke individuelt lægefagligt vurderet og erstatter ikke rådgivning fra en læge.

Kilder og videre læsning

  1. WHO: Migraine and other headache disorders
  2. NICE CG150: Headaches in over 12s
  3. ICHD-3: The International Classification of Headache Disorders
  4. Dansk Hovedpine Selskab: Referenceprogram 2020